Læserbrev: European Energy taler med to tunger om Bukkerup

Af Dagmar Hagedorn, formand for Foreningen Beskyt Bukkerup og Omegn.

“Energinet kræver det.” Sådan har European Energy forklaret borgerne i lokalområdet, hver eneste gang spørgsmålet er kommet op på et møde, hvorfor solcelle- og batterianlægget skal være så stort. Det er ikke sandt. Det viser selskabets egne mails, som en aktindsigt nu har hevet frem i lyset.

Vest for Holbæk ligger Bukkerup og de omkringliggende byer Kirke Eskilstrup, Nr. Eskilstrup, Soderup og dele af Tølløse. Om området kommer til at ligge midt i et af Danmarks største solcelle- og batterianlæg – 200 hektar, svarende til 270 fodboldbaner – skal nu afgøres af hele Holbæk Kommunalbestyrelse. Klima-, Miljø- og Naturudvalget holdt sit beslutningsmøde den 5. august, men et af udvalgets medlemmer brugte sin standsningsret, og sagen sendes derfor videre til alle 31 byrådsmedlemmer.

Før kommunalvalget besluttede Økonomiudvalget ellers, at det daværende projekt på 150 hektar skulle halveres. Højest halvdelen måtte være solceller, resten skulle være natur, og borgerne skulle inddrages.

Men i dagsordenen til mødet den 5. august fremgår det, at administrationen – i stedet for at kræve, at solcellearealet blev skåret ned til 75 hektar – lod European Energy udvide hele projektområdet i stedet. Det omgår formålet med Økonomiudvalgets beslutning, og sagen er aldrig kommet tilbage til fornyet politisk behandling. Projektet er nu vokset til over 200 hektar – stik imod ånden i den oprindelige politiske beslutning og fuldstændig hen over hovedet på borgerne. Det ligner optakten til et løftebrud. Ingen har forklaret hvorfor.

Grøn dobbeltregning og lånte fjer

Dele af det naturareal, som European Energy nu godskriver projektet, skal alligevel udtages og omlægges via den statslige aftale om Grøn Trepart. Det sker uanset, om solcelleparken bliver til noget eller ej.

At tælle dette areal med som selskabets eget grønne bidrag er reelt dobbeltregning af en offentlig indsats i European Energys miljøregnskab. Samtidig placeres naturen langt væk fra selve anlægget, så den slet ikke kommer de berørte naboer til gode.

Energinet-myten punkteret af aktindsigt

Til et borgermøde den 27. maj mødte borgerne og politikerne op til en klar besked fra European Energy: Anlægget skal have en bestemt størrelse. Da det skal kobles på det overordnede elnet, kræver Energinet en minimumskapacitet på 100-125 MW. Størrelsen var angiveligt ikke til diskussion; det var blot reglerne.

Det viser sig nu at være usandt. Jacob Van Dijk (LA), medlem af kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune, forholdt sig kritisk til påstanden og søgte efterfølgende aktindsigt hos Energinet. Svaret landede den 31. juli – interne mails, notater og screeningsafgørelser – som tegner et helt andet billede:

• Februar 2024: Det lokale netselskab Cerius skriver til Energinet, at de ønsker at overdrage et solcelleanlæg på 125 MW til transmissionsnettet.
• Årsagen: Kapaciteten var en størrelse, European Energy selv havde valgt. Cerius måtte overdrage sagen, fordi deres eget lokale net ikke kunne håndtere så stort et anlæg.
• Konsekvensen: Energinet svarede blot, at de var enige i, at en direkte tilslutning til transmissionsnettet var den billigste løsning, når anlægget havde den valgte størrelse.

Det var altså ikke Energinet, der stillede krav om et kæmpe anlæg. Det var European Energys eget kommercielle valg, der sprængte rammerne for det lokale net. Selskabet har byttet rundt på årsag og virkning over for offentligheden.

Hvad haster det efter?

Det mest opsigtsvækkende punkt handler dog om tidsplanen. Anlægget skal efter planen kobles på en ny højspændingsstation ved Ågerup. Energinets egne dokumenter slår fast, at denne station først forventes idriftsat i august 2031. European Energy har selv oplyst, at de ønsker at sætte solcelleanlægget i drift i december 2027.

Der er næsten fire års gabende tomrum mellem de to datoer. Selvom politikerne godkender projektet, kan strømmen tidligst sendes ud på nettet om fem år. Hvorfor skal over 200 hektar landbrugsjord og natur omkring Bukkerup, Kirke Eskilstrup, Nr. Eskilstrup, Soderup og Tølløse så absolut reserveres i al hast lige nu?

Svaret skal formentlig findes i selskabets forretningsmodel. European Energys årsrapport viser, at en stor del af indtægterne stammer fra at modne projekter og sælge dem videre – 19 stykker alene sidste år med et bruttooverskud på mere end 150 millioner euro. I seneste kvartalsregnskab oplyser selskabet, at store projektsalg forventes gennemført i andet halvår. Altså netop nu.

Køberne er ofte udenlandske kapitalfonde eller statslige aktører. Sidste år solgte selskabet blandt andet en solcellepark i Brasilien til et datterselskab af det kinesiske statsejede Energy China. En færdiggodkendt lokalplan og en sikret tilslutningsaftale er præcis det, der gør Bukkerup-projektet salgsklart og værdifuldt – uanset hvem der ender med at eje det, og hvornår det reelt bygges.

Naboerne, der endnu ikke ved det

Der er en gruppe naboer, der slet ikke har været en del af debatten indtil nu. Batteridelen af anlægget – op til 60 containere med lithium-ion-battericeller – kan efter branchens egne tal afgive op til 75 decibel pr. container ved kilden. Hvor meget det reelt betyder for naboer i omegnen, kræver en ordentlig støjberegning med et støjkort – noget udviklere af sammenlignelige batterianlæg andre steder i landet rutinemæssigt udarbejder, før projektet godkendes. Et sådant kort er, så vidt vi ved, aldrig blevet offentliggjort for Bukkerup-anlægget.

Det rammer potentielt bredere end Bukkerup, Kirke Eskilstrup, Nr. Eskilstrup og Soderup. Den del af Tølløse, der ligger tættest på anlægget – blandt andet Søndermarken – har hidtil slet ikke været en del af den dialog, European Energy og kommunen har haft med de nærmeste naboer. De færreste af de beboere ved formentlig, at de kan blive berørt.

Beredskabet, der aldrig kom

Der er endnu et hul i det materiale, som lå til grund for Klima-, Miljø- og Naturudvalgets beslutningsmøde den 5. august: brandsikkerheden.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) konkluderede allerede i april 2025, at de danske retningslinjer for store batterianlæg er utilstrækkelige – ingen fast myndighedskrævet risikovurdering, ingen klar protokol for at slukke en batteribrand uden at forurene grundvand og vandløb. Foreningen Beskyt Bukkerup og Omegn bad skriftligt kommunen om en offentliggjort beredskabsvurdering for netop dette anlæg allerede i juni. Svaret fra udvalgsformand Jarl Sabroe var, at BESS (Battery Energy Storage System)-anlæg ikke er udpeget som risikovirksomhed, og at det er det lokale brandvæsen, der afgør, om anlægget er problematisk – uden selv at levere en vurdering. Den vurdering er, så vidt vi kan se, stadig ikke lavet.

Det står i skærende kontrast til, at Danske Beredskaber for nylig har beskrevet BESS-anlæg generelt som et “kæmpe risiko-objekt”.

Og i selve dagsordensteksten til mødet den 5. august – den, udvalgets syv medlemmer skulle forholde sig til, før de stemte – blev batterianlægget kun nævnt i forbindelse med areal og økonomi. Ordene brand, beredskab og risiko er slet ikke med. Andre punkter i samme dagsorden nævner sagtens risiko, når det handler om regnvand eller trafik. Bare ikke når det handler om et anlæg med op til 60 containere fyldt med lithium-ion-batterier.

En appel til politikerne

Vi skriver her, fordi vi er blevet præsenteret for én sandhed, mens de officielle dokumenter viser en anden.

Når en udvikler siger ét til borgerne og noget andet til myndighederne, handler det ikke om detaljer. Det handler om tillid. Det gælder for os som naboer, og det gælder for de politikere, der er valgt til at varetage fællesskabets interesser.

Det gælder i høj grad også politikernes eget grundlag for at træffe beslutningen. Dagen før det afgørende udvalgsmøde indrømmede et af de syv medlemmer af Klima-, Miljø- og Naturudvalget selv over for Nordvestnyt, at vedkommende “ikke har haft ordentlig tid til at sætte sig ind i sagerne endnu.” Det er ikke en enlig svipser. Beslutningen handler om 200 hektar, der vil ændre udsigten, hverdagen og boligværdien for hundredvis af naboer i Bukkerup, Kirke Eskilstrup, Nr. Eskilstrup, Soderup og Tølløse i årtier fremover. Når de folkevalgte, der skal træffe netop den beslutning, ikke selv når at sætte sig grundigt ind i sagens dokumenter, er det ikke borgerne, der stiller for høje krav ved at spørge kritisk. Store beslutninger om andre menneskers hverdag og økonomi bliver truffet af folk, der ikke har haft tid til at sætte sig ordentligt ind i, hvad de stemmer om.

Vi beder politikerne om at læse de faktiske dokumenter i aktindsigten og stille de nødvendige, kritiske spørgsmål, før hele kommunalbestyrelsen låser vores lokalområde fast til et projekt på falske forudsætninger.

Dagmar Hagedorn Formand, Foreningen Beskyt Bukkerup og Omegn